online © 2001
Fra Redaktionen En Kinesers besøg på en dansk restaurant Lykkens højborg Cheng Man-Chings Tai Chi Cheng Man-Chings liv i store træk Sangen om form og funktion Tilbage til Tai Chi Nyt online	Nr. 43 April 2004
	Fra redaktionen! Cheng Man-Ching 1900-1975 Dette nummer af Tai Chi Nyt Online er helliget mindet om en personlighed elsket og misundt af mange - Cheng Man-Ching. Jeg har valgt at skrive lidt om ham og hans Tai Chi, da der er flere og flere, der deltager i kurser arrangeret af elever, som underviser i netop hans Stil bl.a. Patrick Kelly. Jeg har selv for nogle år tilbage deltaget i et kursus med Patrick Kelly og interviewet ham i den forbindelse. Det fascinerende ved disse udøvere er, hvor afslappede de er, når de laver formen eller Pushinghands, det kan vi alle lære meget af. Personligt tror jeg ikke der er mange, der ved, hvad det vil sige at slappe af. Noget andet vi kan lære meget af dem, er åbenhed. De er villige til at åbne dørene til deres viden, hvor andre lærere nærmest smækker døren i og låser den efter sig med syv Ruko sikkerhedslåse. Nogen gange får man indtryk af, at man indenfor Tai Chi kredse er ved at gå tilbage til den oprindelige undervisningsform, hvor der blev undervist for lukkede døre, en undervisningsform Yang Cheng Fu ændrede ret markant. Hvis dette er tilfældet, må man nok sige Tai Chi er ved at tage et gigantisk skridt i den forkerte retning, for det er kun gennem åbenhed Tai Chi vil blive videreudviklet og ikke gå til grunde som så mange andre Stilarter. Det MÅ være i ALLE Tai Chi udøveres interesse uanset Stilart at sørge for at Tai Chi ikke går til grunde. Med disse ord vil jeg sige, rigtig god fornøjelse med læsningen! Knud Erik Andersen. Den, der let giver andre ret, holder sjældent sit ord Lao-Tse Tilbage til indhold En Kinesers besøg på en dansk restaurant:   En Kinesisk kvinde var netop lige ankommet til Danmark, og ville stille sin sult på en restaurant. I menukortet fandt hun hurtigt, det hun ønskede, og der gik ikke lang tid inden maden var på bordet. Kineseren guffede maden i sig, men der var noget, der var galt. Kineseren: Tjener!    Tjeneren: Ja, ønsker de noget? Kineseren: Er det ikke lige lovlig små spisepinde, i byder mig? Tjeneren: Undskyld, men i Danmark bruger vi kniv og gaffel, og det der er tandstikker! Tilbage til indhold Lykkens højborg Må den lykke, der varer for evigt samles i denne højborg. Ikke glæden ved et overdådigt måltid, som forsvinder inden vi har rejst os fra bordet; ej heller den lykke musik kan bringe - de er begge tidsbegrænset. Skønhed og et smukt ansigt er som blomsterne; de blomstre for en kort periode, hvorefter de visner hen og dør. Selv vores ungdom svinder hurtigt væk og pludselig er den forsvundet. Nej, det er ikke dette, der menes med lykke, heller ikke de tre glæder i Tung Kung. Disse kan vi ligeså godt glemme alt om, for den lykke jeg taler om, adskiller sig meget fra dem. Det er glæden ved vedvarende vækst, glæden ved at kunne hjælpe med til, at vi udvikler os selv og andre talenter og de muligheder vi blev født med - Himmelens gave til de dødelige. Det er for at give nyt liv til det udkørte og for at forynge det, der går på hæld, så vi kan fordrive sygdom og lidelser. Må den ægte hengivenhed og glæde forblive i denne højborg. Lad os her rette de fejl, vi må havde begået og de tidligere besiddelser vi måtte havde haft. Med planeternes bestandighed eller dragen i himmelen fastlagte baner i tankerne, lad os da træde ind i dette land, hvor godt helbred er til, og blive inden for dets grænser. Lad os styrke os selv mod svaghed og lære at stole på os selv, uden at forsømme et eneste øjeblik. Da vil vores beslutsomhed blive som et med den luft vi indånder, den verden vi lever i, da vil vi være så lykkelige som en fisk i det krystalklare vand. Det er denne glæde, der vare ved, som vi kan tage med os, når vi forlader denne verden. Sig mig, findes der nogen større lykke? Cheng Man-Ching New York City, 1973 Tilbage til indhold Cheng Man-Chings Tai Chi Af Nigel Sutton Oversat af Knud Erik Andersen Navnet Cheng Man-Ching er kendt af mange tusinde udøvere af Yang Stil Tai Chi Chuan, hovedsageligt p.gr.a. en af hans amerikanske elever Robert W. Smith, der sammen med den afdøde Donn Draeger er anerkendt verden over for at være de førende autoriteter/forfattere om Østens kampkunst. Hvad adskiller Cheng Man-Chings indstilling til Tai Chi Chuan i forhold til andre stilarter? I det Fjerne Østen kendes denne stil under navnet Cheng Stil og anses som en selvstændig stil. Cheng Man-Ching var elev af Yang Cheng-Fu, der anses for at være den person, der standardiserede Yang stilen til det man kender i dag. Cheng, var på ingen måde en af Yang Cheng-Fus mest kendte elever og i Kina er han stort set ukendt, eller også huskes han som den unge mand, der hele tiden blev udfordret og slået af kendte boksere. Han huskes også for uanset, hvor forslået han var, vendte han altid tilbage efter han havde fundet ud af, hvad der var årsagen til hans tab. Det siges, han kun lavede pushing hands med Yang Cheng-Fu én gang og et øjenvidne skulle havde sagt, at så snart deres hænder rørte hinanden, fløj Cheng ud gennem døren ud på gaden, hvor han besvimede. Hvor fik da Cheng sine berømte pushing hands evner fra? Mange kendte boksere kom for at træne hos ham, mens han boede på Taiwan. En teori siger, han havde lært en speciel Taoistisk øvelse til at styrke den indre energi, af sine ældre brødre. Den ældre bror Zhang Ching Ling havde lært Zuo Lai Feng. Da det er en kendsgerning, at han havde lært dette af sin ældre bror, som derfor ikke kunne betegnes for at være hans mester, kunne Cheng ikke åbent undervise dette som en selvstændig stil. William Chen, der for øjeblikket bor i USA, var en af Chengs årelange elever, boede hos Cheng, så han kunne hjælpe ham med denne træning af denne specielle indre energi. Det siges derfor, at det var denne træning, der gav ham disse ufattelige evner. Selv blandt Chengs egne elever er der uenighed om, hvem der modtog den fulde viden om stilarten. Disse uenigheder resulterede i en udfordring i 1988 mellem William Chen og Wu Guo Zhong. Årsagen til dette var, at Wu Guo Zhong, der blev Cheng Man-Chings elev lidt over et år før Cheng døde, påstod han havde modtaget den komplette viden fra Cheng og ikke nok med han først måtte gennemgå en religiøs optagelse ceremoni, for at kunne modtage undervisningen "for lukkede døre", men han måtte også gennemgå en anden ceremoni før han kunne få undervist Zuo Lai Feng stilen. William Chen følte, at Wu Guo Zhong hentydninger om, at hans ældre bror ikke havde modtaget den komplette viden, var en fornærmelse og efter at havde fået tilladelse fra sin Shimu (Cheng Man-Chings kone), tog han til Malaysia for at udfordre Wu Guo Zhong. Der var megen diskusion omkring reglerne for kampen. Wu Guo Zhong forlangte, at det skulle være en uafhængig dommer, der skulle dømme, for at der skulle være sikkerhed om, at det var Tai Chi Chuan teknikker, der ville blive brugt og ikke noget andet og en sådan dommer skulle diskvalificere den, der brød disse regler. Så vidt jeg ved, har de to endnu ikke kæmpet, selv om det var planlagt, det skulle ske i august 1989. Det skal lige understreges, at begge de herrer er godt oppe årene og de tager dette meget alvorligt. Den mest åbenlyse forskel på Cheng Stilen og de andre Yang Stile er hans forenklede Stil, der kun består af 37 bevægelser. Oprindeligt lærte han Yang Stilens 108 bevægelser af Yang Cheng -Fu. Men hvor ændrede han den? I sine bøger kommer Cheng med flere grunde. En af dem var, da han var en ivrig nationalist og havde set, hvad Tai Chi Chuan havde gjort for hans eget helbred (han led af tuberkulose i sin ungdom, men han blev helbredt efter han seriøst begyndte at træne Tai Chi Chuan) ville han gøre den kendt og styrke den kinesiske befolkning, så de ville være i stand til at kunne gøre modstand, hvis Kina skulle blive angrebet. Det tog al for lang tid at lære108 Stilen og var derfor ikke egnet for alle, kun for de mest ihærdige elever. En anden grund han gav, var p.gr.a. hans egen dovenskab og personlige ønske om at komme gennem sin egen daglige træning så hurtig som mulig uden at forringe bevægelsernes effektivitet. Derfor undlod han mange af gentagelserne uden at det grundlæggende og de vigtige stillinger gik tabt. Han var ikke den eneste, der lavede denne form for forenkling. Der var mange andre mestre fra forskellige Stilarter, der i 1930'erne, eksperimenterede med at forenkle og gøre stilene mere kendte. Denne proces fortsatte kommunisterne med efter magtovertagelsen i 1949 f.eks. 24 bevægelses Yang Stil; 48 bevægelses kombineret Stil; 37 bevægelses Wu Stil og 37 bevægelses Cheng Stil. Guomingdang på Taiwan lavede også deres forenklede stilarter (64 bevægelses kombineret stil). Cheng Man-Ching anså ikke sin Stil for at være "lettere" end den lange; det er rigtigt han lavede mange ændringer til stilen, at den bliver anset for værende anderledes end Yang Stilen. Den største ændring Cheng Man-Ching lavede bestod i han lagde meget vægt på begrebet "Song" eller som ofte bliver oversat som at slappe af. Det kræves af en udøver af Cheng Stilen, at han skal slappe af så meget som overhovedet muligt, ved at sænke vægten ned i benene og videre ned i jorden. En udøver af Cheng Stilen bør efter et stykke tid med intensiv træning føle sine ben lidt ubehagelige, mens deres overkrop føles "tom" og afslappet. Cheng Man-Ching var urokkelig, når han påstod, at han havde lavet disse ændringer med det ene formål at hjælpe eleverne med at slappe af og på den måde opnå alle de helbredsmæssige fordele ved Stilen. Lige indtil sin død prøvede Cheng at forbedre sin Stil. Da han var uddannet kinesisk læge og trænede Zuo Lai Feng, prøvede han hele tiden på at tilføje sine erfaringer på disse områder til sin boksning. Film der blev optaget på forskellige tidspunkter af hans liv, viser ændringer i den ydre form, hvor bevægelserne bliver blidere og stillingerne lidt smallere efterhånden som han blev ældre. Selv om kritikere måske vil fremhæve dette som værende et uimodståeligt resultat af alderdommen, andre fremhævede kraftigt, det var p.gr.a. en forbedring og forfinelse, da det er i Tai Chi Chuans natur, at det er en Stil, der kan forbedres og trænes gennem hele livet. Der er de kritikere, som taler nedsættende om Cheng Man-Chings Stil og påstår, han ikke var god til kamp. Dette er bare ikke tilfældet. Jeg har personligt kendskab til en meget kendt mester fra de ydre stilarter, Ong Zi Quan, som blev kaldt for "Jernmanden fra Shandong provinsen", der tit kæmpede mod Cheng, da han ikke troede på historierne om hans dygtighed i Tai Chi Chuan. Men han tabte, hver gang de mødtes og hver gang tilbyd Cheng at blive sin elev. Men Ong nægtede hver gang, da han mente fejlen lå i hans egen træning. Han ville vende tilbage efter nogle måneder med intensiv træning for at teste Cheng Man-Ching. Da han endelig var blevet overbevist, bøjede han sig for Cheng og blev hans elev. Det er den samme mester Ong, der engang spurgte en af sine elever om, hvad formålet var med at lære kampkunst. Da han kom med de sædvanlige svar så som for at forbedre helbredet, undgå sygdom mm., Ong svarede meget hårdt, at hovedformålet var at lærer at slås. Han fortalte sine ydmyge elever, hvordan han i sin ungdom i Shandong, altid prøvede at slås mindst én gang om dagen. De kritikere, der påstår at Cheng Man-Chings bøger meget få forklaringer på kampteknikerne, bør tænke på, at ingen mester i kampkunst vil turde vise sine hemmeligheder på må og få og slet ikke så de kunne bruges mod ham. Desuden lå det Cheng Man-Ching mere på sinde at fremhæve de helsemæssige fordele ved Stilen, da det var her han så de største fordele var i vores moderne verden, hvor skydevåben og lignende gjorde de gamle kampsystemer overflødige. Her viser Cheng Man-Ching sammen med Robert W. Smith kamptekniken for "Hvid Trane basker med vingerne. Men hvor kom da Cheng Man-Chings dygtighed fra? Det ser ud til mest nærlæggende svar er en kombination af "Aldrig giv op" attitude sammen med hans evner i forhold til den indre energi. Foruden dette så hans evner til at udforske, forske og indførelsen af en simpel Stil, der er nem at lære og som lægger vægt på afslapning. Det er rigtigt, at Cheng Man-Chings Stil, som den er givet videre til hans elever, består af færre bevægelser end i den traditionelle Yang Stil. Hans undervisning indbefattede: 37 bevægelses Stilen, Chi Zhen Shou pushinghands, Da Lu Tai Chi Jian (det lige sværd) og sværdkamp. Han underviste ikke i Tai Chi Chuan San Shou (frikamp), Duai Da (tomands øvelser), som oprindeligt skulle indeholde Yang familiens hemmelige kampsystem, da han mente, at alle disse "hemmeligheder" kunne erfares gennem ihærdig træning med pushinghands. Spyddet, lansen og kniven underviste han heller ikke i. Det virker som om, vægten i hans Stil blev lagt på at forenkle og skære bevægelserne i formen ned til det allermest nødvendige. Denne attitude finder man også hos mange af hans elever og i de fleste tilfælde er mange elever, der har lært mange forme, godt tilfredse med at nøjes med at træne Cheng Man-Chings Stil. Tilbage til indhold Cheng Man-Chings liv i store træk 1900-1975 1900 Født i Yungchia, i Chekiang provinsen 1911-13  Studerede maling hos Prof. Wang Hsiang-Ch'ian. 1913-15  Studerede maling hos den berømte kunsner, tante Chang Kwong-Hong i Shanghai. 1916  Flyttede til Hangchou. Studerede maling, digtning og kaligrafi hos Shen Mei-So, Ma Yi-Fu, Ching Tzu-Yuan, Lo Hsing-Hu, Wang Ch'ien Lo og andre. 1919-23  Flyttede til Peking. Udgav Ch'ang-he agtige digte med Lo Fu-Kan og Lo Ying-Kung. 1920  Underviste poesi på Yu-Wen Universitetet. 1922 Blev professor i kinesisk blækmaling fra the Peking Academy of Fine Arts.  1925  Underviste ved  National Chi-Nan Universitetet og fungerede som Director of painting Department of Shanghai School of Fine Arts. 1926-28  Stiftede Chinese Herbal Medicine Doctor's Society som Chairman Director. Blev elev af  Tang, Sung, Yuan, Ming, og Ch'ing Dynasties medicine hos Dr. Sung You-an. Foruden dette blev han læge i traditionel gynækologi og ortopædisk medicin. 1928-1935  Trænede T'ai Chi Ch'uan hos Yang Cheng-Fu. 1930  Grundlagde the College of Chinese Culture and Arts og fungerede som vicepræsident på kollegiet. 1931-33  Holdt op med at undervise og flyttede til Yang-Hu, hvor han studerede hos Overlære af de klassiske Ch'ien Ming-Shan 1933  Underviste T'ai Chi Ch'uan på Central Military Academy. 1936  Begyndte at praktisere medicin på fuld tid.  1938  Var konsulent for Hunan Provincial Government og Director of Martial Arts for Hunan Province.  Forenklede T'ai Chi Ch'uan øvelserne til 37 bevægelser i Hunan. 1939  Underviste T'ai Chi Ch'uan hos the Military Training Group i Chung King. 1941  Tog navneforandring til "Man-Ch'ing" og giftede sig med Mrs. Yi-Tu. 1946  Blev medlem af the National Assembly for the construction of the Constitution for the Republic of China. 1947  Blev repræsentant for the Community of Doctors of Chinese Medicine to the National Assembly. 1949  Flyttede til Taiwan og grundlagde Shr Jung School of T'ai-Chi Ch'uan. 1950  Stiftede the Poetry Society med Yu You-Jen, Ch'en Han-Kuang, Chang Chao-Ch'in, Ma Shao-Wen, Chang Ching-Wei, og andre. 1950-1963  Var privatlærer i maling, en af eleverne var Madam Chiang Kai-Shek. 1951-64  Grundlagde the seven Friends of Painting and calligraphy med Ma shou-Hua, T'ao Yun-Lo, Chen Fang, Chang Ku-Nien, Liu Yen-T'ao, og Kao Yi-Hung. Hjalp med til at stifte the Republic of China Fine Arts Society, fungerede som ansvarlig for the Chinese Painting and Calligraphy Exhibition. Fastholdt et livslangt professorat hos the College of Chinese Culture. Chef for Fine Arts, The Republic of China Cultural Renaissance Movement, American branch. Holdt mange selvstændige udstillinger, medregnet den i 1964 på the National Cernushi Gallery i Paris og the World's Fair i New York. 1964 Grundlagde the Shr Jung Center for the Cultural Arts i New York. Stiftede T'ai Chi Institute i New York. 1973  Grundlagde Shr Jung T'ai Chi Center i Yew York 1974  Vendte tilbage til Taiwan for at udgive Yi Ch'uan. 1975  Ved midnatstid den. 26. marts døde han. Tilbage til indhold Sangen om form og funktion   Tai Chi Chuan Tretten stillinger. Det vidunderlige ligger i de to Ch'i delt op i Yin og Yang. Det transformerer myriader og vender tilbage til det ene. Vender tilbage til det ene. Tai Chi Chuan. Liang I (de to oprindelige kræfter) og Sze Hsiang (de fire manifestationer) er kaotiske og bundløse. Hvis man skal ride på vindene, skal man så ikke være støttet fra toppen af hovedet? Jeg har nogle afslørende ord for de, der ved. Hvis yung ch'uan (Bubbling well) ingen rødder har og taljen er uden fører, så vil det end ikke hjælpe at træne resten af livet. Form og funktion er gensidigt forbundet og ikke andet. Hao jan chi ch'i (Stor Ch'i) kan føres ud i hånden. Wardoff (afværg), rollback (rulle tilbage), press (pres), push (skub), pull (træk), split (adskil), elbow (albue), shoulder (skulder). Træd frem, træd tilbage, se til venstre, se til højre, vær i balance. Ved ikke at neutralisere, neutraliseres det naturligt, ved ikke at give efter, gives der naturligt efter. (Når) man vil træde frem skal vægten først tilbage. Kroppen er som skyer. Når man laver Pushing Hands er hænderne unødvendige. Hele kroppen er en hånd og hånden er ikke nogen hånd. Men Sindet skal forblive hvor det burde være. Cheng Man-Ching  Tilbage til indhold Man måler tårne efter deres skygger og store mennesker efter deres misundere.