Tai Chi Nytonline © 2001

 

Fra Redaktionen

De 4 drager: En gammel kinesisk fortælling

Hvad der kendertegner en god mester!

Vis respekt for din mester!

Tilbage til Tai Chi Nyt online

 

Nr. 42 Marts 2004

Fra redaktionen!

Hvor mange lærere er ikke blevet stillet spørgsmålet om, hvad forskellen er mellem en lærer og en mester? 

Den fysiske forskel mellem en lærer og en mester er udførelsen af bevægelserne. Den eneste måde, hvorpå man kan mestre noget, så er det uanset om det drejer sig om kampkunst, dans, kunst, digtning osv., er ved hele tiden at gentage øvelserne gang på gang.
Én der mestre det fysiske, er én som har øvet bevægelserne i så mange år, at de er blevet helt naturlige for ham. Bevægelserne er rolige og elegante. Det er som kunne de blive ved med at udføre øvelserne i al evighed.
Men at kunne mestre bevægelserne er kun en lille del af helheden og behøver nødvendigvis ikke at betyde, at man også mestre alle de andre aspekter af Stilarten.
At mestre den fysiske og mentale del af Stilen kræver en dyb forståelse, ikke kun af selve Stilen, men også af, hvordan det påvirker selve livet. Én der mestre både de fysiske og mentale aspekter af Stilen er i harmoni med sig selv og sine omgivelser. De fysiske og mentale aspekter bliver som ét.
Man skal huske på at mange mestre viderefører en Stil, der gennem mange hundrede år har gennemgået en udvikling, hvor hver af de tidligere mestre har givet deres fortolkninger og forbedringer til Stilen. Dette gør at Stilen stadig eksisterer og gør Jorden et bedre sted at leve. Der er mange "såkaldte mestre", men meget få rigtige.
"Hvordan kan man da se, om det er en sand mester?", er jeg tit blevet spurgt.
"Du vil ikke være i tvivl", plejer jeg at svare. 
En sand mester vil have en udstråling og en personlighed, så hvis eller når man står overfor én, vil man ikke være et sekund i tvivl. Måske et lidt vagt svar, vil nogle måske nok synes, men en sand mester er som et fyrtårn, der lyser i det fjerne for at lede skibene i sikker havn.
Når du træner, uanset Stilart eller formål, så prøv at have i tankerne, hvad der skal til for at kunne mestre din Stil. Når du har fundet ud af det, så stræb efter at opnå det. Verdenen og alle omkring dig vil da få en bedre Verden at leve i.

Knud Erik Andersen

En stor mand er han, som ikke har tabt sit barnehjerte.

Lao-Tse

Tilbage til indhold

De 4 drager: En gammel kinesisk fortælling

Der var engang, hvor der ikke var nogen floder eller søer på Jorden, kun Havet i Øst, hvor der levede fire drager: Den Lange Drage, Den Gule Drage, Den Sorte Drage og Perle Dragen.

En dag fløj de fire drager fra havet op i himmelen. De svævede, dykkede og legede gemmeleg mellem skyerne.

"Skynd Jer her over!" Råbte Perle Dragen pludseligt.

"Hvad sker der?" Spurgte de tre andre, mens de så i den retning som Perle Dragen pegede. Nede på Jorden så de en masse mennesker, der satte frugt og kager frem, samtidigt med de afbrændte nogle røgelsespinde. De bad! En kvinde med hvidt hår, med en tynd dreng på sin ryg, knælede på jorden og sagde lavmælt:

"I Guder i Himmelen, vil I ikke snart give os noget regn, så vi kan give vores børn noget ris at spise....."

Der havde nemlig ikke været noget regn i meget lang tid. Afgrøden visnede, græsset var blevet helt gult og jorden revnede i den brændende sol.

"Hvor er de mennesker dog fattige!" sagde Den Gule Drage. "De vil dø, hvis der ikke snart kommer noget regn".

Den Lange Drage nikkede og sagde: "Lad tage hen til Jade Kejseren og bede ham om noget regn".

Den forsvandt ind i skyerne med de andre efter sig på vej mod Det Himmelske Palads.

Da Jade Kejseren bestemte over Himmelen, Jorden og Havet var han meget magtfuld og han var ikke særlig glad da Dragerne kom brasende ind. "Hvad laver I her i stedet for at være i Havet, hvor I hører hjemme?" Spurgte han.

Den Lange Drage trådte frem og svarede: "Afgrøden på Jorden visner hen og dør, Deres Majestæt. Vi beder Dem om hurtigt at lade det regne!"

"Ok. Jeg lader det regne i morgen, men se nu at komme hjem med Jer". Jade Kejseren lod som om han var enig, men han var mere optaget af at lytte til feernes sange.

"Tusinde tak, Deres Majestæt", sagde de fire Drager og tog glade hjem.

Men ti dage gik uden en dråbe regn.

Menneskene led mere og mere, nogle spiste bark, andre græsrødder, andre igen tvang sig selv til at spise hvidt ler, da der ikke var mere bark og græsrødder tilbage.

Da De Fire Drager så dette, blev de meget bedrøvede, for de vidste at Jade Kejseren kun interesserede sig for sig selv og var ligeglad med menneskene. De kunne kun stole på dem selv, hvis menneskene skulle hjælpes ud af deres nød. Men hvordan skulle de hjælpe dem?

Da Den Lange Drage så på det enorme hav, fik han en idé.

"Hvad er det? Fortæl os det nu!" bad de tre andre.

Prøv se. Er der ikke rigeligt med vand i det hav, hvor vi bor? Vi burde øse det op og sprøjte det op mod skyerne. Vandet vil så komme ned som regndråber og falde ned for at redde menneskene og deres afgrøde".

"God ide" råbte de alle.

"Men Jade Kejseren vil bebrejde os, når han finder ud af det", sagde Den Lange Drage, da den havde tænkt sig lidt om.

"Jeg vil gøre alt for at hjælpe menneskene", sagde Den Gule Drage bestemt.

"Lad os komme i gang, vi vil aldrig fortryde". Den Sorte Drage og Perle Dragen ville ikke lades udenfor.

De fløj ned i havet og fyldte deres munde med vand og fløj op mod skyerne, hvor de sprøjtede vandet ud over jorden. De Fire Drager fløj frem og tilbage, så skyerne blev helt sorte. Inden længe blev havvandet til regn, der væltede ned fra himmelen.

"Det regner! Det regner!"

"Afgrøden er reddet!"

Menneskene råbte og sprang af glæde. På Jorden rejste hveden sig og det samme gjorde durrastilkene.

Guden over Havene så dette og fortalte Jade Kejseren, hvad han havde set.

"Hvor vover De Fire Drager at lave regn uden min tilladelse!" Jade Kejseren var rasende, og gav ordre til De Himmelske Generaler og deres tropper om at finde og arresterer De Fire Drager. Da De Fire Drager var langt underlegen, kunne de ikke forsvarer sig og de blev snart arresteret og bragt tilbage til Det Himmelske Palads.

"Hent fire bjerge, de kan begraves under, så de ikke stikker af!" Beordrede Jade Kejseren Guden over Bjergene.

Guden over Bjergene brugte sine magiske evner for at få fire bjerge bragt dertil. De hvislede i vinden og blev smidt oven på De Fire Drager.

Fængslet som de var, fortrød de aldrig deres handling. Besluttet på at hjælpe menneskene i al tid, forvandlede de sig til fire floder, som flød forbi høje bjerge og dybe dale, de krydsede landet fra Øst til Vest for til sidst at ende i havet. På denne måde blev Kinas fire store floder skabt - Heilongjian (Den Sorte Drage) i det høje Nord, Huanghe (Den Gule Flod) i det Centrale Kina, Changjian (Yangtze eller Den Lange Flod) i Syd og Zhujiang (Perle Floden) i det fjerne Syd.

Tilbage til indhold

Hvad der kendetegner en god mester!

Af Wong Kiew Kit
Oversat af Knud Erik Andersen

Det er en stor velsignelse at have en god mester ved sin side, når man træner Kungfu, Tai Chi Chuan og Qigong. Da der er så mange middelmådige lærere nu til dags, nogle begynder endda at undervise efter et par weekend kurser, er det som at finde en nål i en høstak, når man skal finde en god mester. Men her er nogle tips, der måske kan hjælpe lidt.

Han er et godt eksempel på, hvad han underviser.

En god mester er et godt eksempel på det han underviser. En Kungfu mester skal kunne forsvarer sig selv, en Tai Chi Chuan mester skal have noget indre energi og en Qigong mester vise han har et godt helbred, da dette er det grundlæggende disse Stilarter siges at frembringe.

En Kungfu, Tai Chi Chuan eller Qigong mester nyder ikke godt af den samme luksus som fodboldtrænere eller trænere fra andre idrætsgrene, som dårlig nok kan drible eller løbe ligeså godt som dem de træner. Der er også nogle Kungfu, Tai Chi Chuan og Qigong lærere, der ikke kan udføre bevægelserne halvt så godt som deres elever, men de er sandelig ikke mestre, men deres elever og offentligheden viser dem denne respekt af høflighed.

Forståelse for dybden og omfanget.

Foruden at være dygtig skal en mester også være kyndig. Han burde have en god forståelse for dybden og omfanget af den Stil, han underviser. Han skal også kunne svare på grundlæggende spørgsmål som eleverne måtte have omkring deres træning.

Uden dette kendskab vil en mester ikke kunne hjælpe sine elever med at opnå de fordele, der er ved at træne Stilen. Det sker, især i Østen, at nogle mestre er meget dygtige, men de er bare ikke kyndige. Dette er helt OK, hvis man mener at ordet "Mester" henviser til én, der har opnået et højt niveau og som måske ikke er en lærer. Det modsatte er ikke OK, f.eks. hvis der er én, som er kyndig, men ikke er dygtig, hvilket er meget udbredt i Vesten. Der er måske nogen, der har læst en masse om Kungfu, Tai Chi Chuan eller Qigong og måske endda skrevet et par bøger om det, men er ikke særlig dygtig. Man kan kalde dem for videnskabsmænd, men absolut ikke for mestre.

Systematisk og gavmild.

En mester eller en god lærer skal både være systematisk og gavmild. Én der er meget dygtig og kyndig, men som underviser på må og få eller tilbageholder meget af det avancerede indhold i træningen, er en ekspert, men ikke en god mester.

På den anden side, at det er vigtigt, at en god mester underviser i overensstemmelse med elevernes behov og talent. Hvis en elev ikke har opnået de forventede mål, vil en mester ikke undervise ham videre, da han ikke er klar (hvor meget en mester inderst inde så gerne vil), hvis han alligevel gør det, er det ikke til elevens fordel. I sådanne situationer bliver det tit opfattet som om han tilbageholder nogle hemmeligheder.

Han udstråler inspiration.

Det der gør en mester til stormester, er at han udstråler inspiration. Det er en glæde at lære fra en stor mester, selv om hans undervisning er hård. Han forklarer komplicerede ting så de lyder simple, han giver udtryk for, hvis noget skulle gå galt, skal han nok hjælpe til med at få det rettet og opfordre sine elever til at gøre deres bedste, så selv de måske en dag kan blive lige så dygtige, hvis ikke bedre, end han selv er.

Han har en høj moral.

Det der kendertegner en stor mester, at han underviser og fremviser en høj moral i sin gøren og laden. Derfor vil, verdens bedste kæmper, som brutalt skader sine modstandere, eller den bedste lærer af en hvilken som helst Stil, som ikke træner, det han forkynder, kan ikke betragtes for værende en stor mester. En stor mester er tolerant, medlidende, modig, retfærdig, har meget næstekærlighed og udviser en stor respekt for livet. Forståeligt nok er store mestre meget sjældne; de er mere end deres vægt værd i guld.

Wong Kiew Kit er en mester af både indre og ydre kinesiske stilarter. Han er en produktiv forfatter og har skrevet nogle af de bedste bøger om kinesisk kampkunst, der er på markedet i dag. Du kan læse mere om ham, ved at besøge hans hjemmeside:

 http://shaolin-wahnam.tripod.com/

 Tilbage til indhold

Vis respekt for din mester!

Af Wong Kiew Kit
Oversat af Knud Erik Andersen

En Stil læres bedst der, hvor det har sine rødder. En mærkbar forskel mellem kulturen i Østen og Vesten er den måde, hvorpå en mester respekteres. I dette henseende kan jeg ikke beklage mig, for mine elever, uanset om de kommer fra Østen eller Vesten, respekterer mig, som det sig hør og bør. Men jeg har snakket med mange mestre fra Østen, som synes de bliver behandlet med meget lidt respekt fra deres elever. Mange viser ligefrem respektløshed overfor dem. For det meste skyldes det en uvidenhed fra eleverne fra Vesten om, hvordan man gør i Østen, mere end en bevidst uhøflig handling mod deres mester. I det efterfølgende vil jeg prøve på at give nogle råd, der kan hjælpe elever både fra Østen og Vesten med at udvise den behørige respekt overfor deres mester.

Korrekt henvendelse til mesteren.

For det første skal man vide, hvordan man henvender sig korrekt til sin mester, noget mange elever fra Vesten er helt uvidende om. Aldrig, aldrig, aldrig bruge din mesters navn og slet ikke, hvis han kommer fra Østen. I Vesten ses det måske nok som noget personligt og ønskeværdigt at kalde de ældre eller måske sin chef ved deres fornavn, men i den Østlige kultur anses det for værende meget uhøfligt.
Det er værd at vide og skrive sig bag øret, at din mester er IKKE din ligemand. Din mester er mindst ét, hvis ikke adskillige niveauer over dig, ellers kan han eller burde han ikke være din mester. Den korrekte måde at henvende dig til din mester, er ved at kalde ham "Sifu", hvilket på cantonesiske betyder "Mester". Udtalen på mandrin er "Shifu".
Faktisk, hvis en stor mester svarer dig, når du kalder ham "Sifu" er det dig - ikke ham - der burde være beæret; han viser på denne måde, han har accepteret dig som elev. Jeg var altid utrolig stolt, hver gang jeg kaldte mine mestre Lai Chin Wah og Ho Fatt Nam "Sifu", fordi de var to af de største mestre, jeg nogensinde havde stødt på.
Hvis din mesters efternavn er Chen, bør du kalde ham "Sifu" eller "Master", men aldrig "Sifu Chen" eller "Master Chen", for det er sådan alle andre ville henvende sig til ham, ikke hans elever. Hvis du kalder ham "Sifu Chen" eller "Master Chen" lægger du afstand til ham.

Vær anstændig.

Foruden at være anstændig i din måde, hvorpå du retter din henvendelse til din mester, bør du også gøre det i din opførsel. Læg f.eks. aldrig armen omkring ham, klappe ham på skuldrene eller give ham et knus - overlad det til hans kone, hvilket i følge etiketten i Østen, kun gøres for lukkede døre. Når du står eller sidder foran eller i nærheden af ham, så stå rank. Du behøver ikke at stå ret som en anden soldat, men du bør ikke stå helt dvask med hænderne i siden eller hænderne i lommen. Når du sidder, så lad være med at side med korslagte ben med en fod pegende lige mod ham, eller blotte dit skridt mod ham, selv om det er dækket til bag dine klæder. Det er kun fornuftigt at lytte efter, når din mester taler, især hvis han forklarer nogle bevægelser. Men det sker alligevel, at man ser nogle voksne elever, mænd som kvinder, der ligger henslængt på gulvet, nogle gange med deres hænder foldede på nakken, øjnene lukkede og med benene spredte i en indbydende stilling! Dette viser ikke kun uhøflighed overfor mesteren, men en fuldstændig mangel på respekt fra elevernes side.

Når man kommer til og forlader undervisningen.

Det er også dårlig opførsel at komme for sent. I gamle dage i Østen ville en elev, hvis han kom for sent, blive bedt om at gå hjem eller at blive væk, hvis han jævnligt kom for sent. Dette er vel egentlig ikke så mærkeligt, mesteren har jo noget værdifuldt at tilbyde; hvis man kommer for sent, giver man stiltiende udtryk for man ikke værdsætter mesterens undervisning. Men har man en god grund for at komme for sent, bør du først hilse ham fra døråbningen, derefter gå stille men hurtigt hen til ham og hvis han er optaget med noget, så vent. Når han har tid, forklar kort årsagen til du kommer for sent og sig undskyld.
På den anden side, bør du vente med tålmodighed, hvis din mester er for sent på den - også hvis det drejer som om timer! Hvis du synes, dette er uretfærdigt, så er du sandsynligvis ikke parat til denne fremragende Stil. Der er historier om store mestre, der bevidst kom for sent, ikke i timevis, men dagevis, hvorefter de videregav sine hemmeligheder til de få kloge tålmodige elever. Selvom det sker meget sjældent i dag, giver det et meget godt billede af kulturen i Østen. Du og de andre elever skal stoppe med uanset, hvad I var i gang med, rejse Jer respektfuldt, bukke og hilse Jeres mester, når han kommer ind.

Forlad ikke undervisningen midt i det hele. Men hvis du af en eller anden grund bliver nød til at forlade undervisningen, så forklar din mester det, før undervisningen begynder og bed pænt om hans tilladelse. På det pågældende tidspunkt, bed da om hans tilladelse igen, buk og tak ham før du går. Når en undervisning slutter, bør eleverne først forlade undervisningen efter mesteren, ikke før. Men hvis mesteren bliver længe efter undervisningen er slut, f.eks. fordi han skal forklare noget til nogle andre elever, der har stillet ham et spørgsmål, må de andre elever godt forlade undervisningen, efter de har bukket for ham.
I Østen er det meget almindeligt at mesteren kommer sidst og går først. Interessant nok er det modsat i Vesten. Lærerne af Vestlig kultur og afstamning, komme tit først, fejer gulvet, og bager kager og tilbereder drikkevarer, som han vil tilbyde elverne, når der er pause. Når undervisningen er slut, vil læreren stå i døren og give eleverne hånd og takker dem, fordi de kom. Derefter vil han smide affaldet, hans elever har efterladt sig, ud og sikre sig at alle er gået hjem, før han lukker dørene efter sig.

Byd på en kop te.

I Østens kultur er det altid elverne, der tilbyder drikkevarer til lærerne. Når man tilbyder sin mester en kop te, er det bedst at serverer ham den med to hænder. I den Østlige kultur betyder det at modtage en kop te og drikke den, mere end blot at slukke sin tørst.
Før i tiden var det meget normalt, man tog mod en kop te tilbudt af én, der bukkede dybt og havde panden ned i gulvet, mens men selv sad ned foran vidner også selv om de måske var éns værste fjende, det ville betyde man modtog deres undskyldning og ville glemme alt, der var sket.
En elev bør også tilbyde sin mester en plads at sidde på og helst den bedste, der er. Hvis mesteren ikke sidder ned, bør eleverne forblive stående, medmindre mesteren beder dem om at sætte sig. Hvis man spiser sammen, skal man vente med at spise, indtil mesteren er begyndt at drikke eller spise.

Vær ikke fornærmende.

Når din mester forklarer eller viser dig noget, så lyt godt efter. Lad være med at sige: "Det ved jeg da godt. Det har du vist engang før", selv om det er rigtigt. I kampkunstkredse anses dette ikke for at være ligefrem, men direkte fornærmende - man hentyder til, at mesteren ikke ved, hvad han snakker om.
Jeg husker flere situationer, hvor min mester viste mig noget, jeg allerede havde lært, men tak for min forståelse for Østens kultur, udførte jeg, hvad han bad mig om, selv om det var meget enkelt og under mit niveau. Det gik først op for mig et godt stykke tid efter, hvis jeg ikke havde fulgt disse enkle instruktioner, ville jeg ikke have fået opøvet det grundlæggende i øvelserne for at gå videre med de avancerede. Begå aldrig den skæbnesvangre fejltagelse at fortælle en mester, hvordan han skal undervise dig. Det er ikke kun upassende, det er meget dumt, for man vil da fortrænge, hvorfor man egentlig har brug for ham. Hvis han er en mester, ved han hvad der er bedst for dig og hvordan han kan hjælpe dig. Han kan se, hvad du har brug for, længe før du selv ved det.

I elevernes interesse.

Det mester/elev forhold jeg i denne artikel har beskrevet, vil nok virke meget underligt for mange vesterlændinge, ligesom de, der kommer fra Østen vil føle mange af vesterlændingenes handlinger for værende meget underlige. Det kommer som noget af en overraskelse for mange, især for de elever, der tror, de gør mesteren en tjeneste ved at betale ham for undervisningen, at disse skikke i forhold til at vise sin mester respekt ikke er for hans skyld, men for elevernes. Èn, der lever af at undervise Kungfu, dans eller hvad som helst, er mere interesseret i at få pengene end respekten. En mester, hvis Stil giver dig et godt helbred, vitalitet, gør at du tænker bedre, er nærmest ligeglad med om du respektere ham mere end din hund eller ej. Men de elever, der har oplevet de fantastiske fordele af ægte Kungfu, Qigong eller Tai Chi, vil indse, at den respekt man viser mesteren, ikke kun er et oprigtigt tegn på værdsættelse overfor mesteren, der videregiver sin Stil, men fastsætter også en ideel mental tilstand for at få det maksimale udbytte af undervisiningen.

Wong Kiew Kit er en mester af både indre og ydre kinesiske stilarter. Han er en produktiv forfatter og har skrevet nogle af de bedste bøger om kinesisk kampkunst, der er på markedet i dag. Du kan læse mere om ham, ved at besøge hans hjemmeside:

 http://shaolin-wahnam.tripod.com/

Tilbage til indhold

Det er en dårlig skipper, der bebrejder de oprørte bølger.