online © 2001
Fra Redaktionen Yen Huis bedrifter Morgenfugl har guld i mund Tips 13 rigtige Moralen i kampkunst Hvorfor det er bedst at træne om morgenen! Tilbage til Tai Chi Nyt online	Nr. 41 Februar 2004
	Fra redaktionen! Hvor mange har prøvet at træde ind i en træningssal og blive budt hjerteligt velkommen efter man har præsenteret sig? Hvor mange har oplevet en stærk modvilje, når man besøger andre lærerer/skoler? Er vi alle ikke lige gode uanset Stilart?  Har vi ikke alle nogle ting tilfælles? F.eks. sved, hårdt arbejde, optræning af færdigheder og et fællesskab på tværs af kønnene.Vi forstår alle hvad det vil sige sig at svede, det hårde arbejde, optræningen af færdigheder, men hvor mange forstår det usynelige bånd, der binder os sammen - nemlig broderskabet? Uanset hvilken Stilart man træner og den ubetydelige forskel, der af og til er mellem lærerne og skolerne, har vi mange ting tilfælles. Vi er alle interesseret i den Stil vi træner og vi træner meget hårdt for at opnå et personligt resultat. Dette resultat er forskelligt alt efter, hvem vi er. Men broderskabet binder os alle sammen. Hvis man møder en anden, der træner kampkunst, føler man en varme inden i, et vis samhørighedsforhold - man har valgt den samme vej - kampkunst. En vej, der er fyldt med forhindringer og udfordringer. En vej, der fører os frem mod et højere ideal. En vej, der er ægte og brav i dets hensigt. Venskabet i kampkunst kan sammenlignes med det venskab, der bindes mellem soldatkammerater og mellem folk, der har været i krig sammen. Der er et bånd, som binder os sammen. Et bånd som udenforstående aldrig nogensinde vil kunne forstå. Næste gang du møder én fra en anden skole, eller måske endda i den samme skole, så tænk på dette bånd. Prøv tænk på det venskab, der føles helt naturligt overfor dem. Tænk på de tusindvis af kampkunstudøvere, der har været før dig og hvad vi alle har tilfælles. Jeg er helt sikkert på, du så ikke længere vil se på Stilen på sammen måde mere. Godt Nyt År - Gonxi Fa Cai - Velkommen til Abens År 22. januar 2004. Knud Erik Andersen Hvis en mand ikke kan lide mennesker, der er ham overlegne, bør han ikke have magt over dem, der er ham underlegne. Tsang-Sin Tilbage til indhold Yen Huis bedrifter Yen Hui sagde til Chung-Ni: "Jeg har gjort fremskridt." Hvordan?" spurgte Chung-Ni. Jeg har gjort mig fri af velvilje og retfærdighed." "Meget godt," svarede Chung-Ni, "men det er ikke helt nok." En anden dag mødte Yen Hui Chung-Ni og sagde: "Jeg har gjort fremskridt." "Hvordan?" Jeg har gjort mig fri af religion og musik!" svarede Yen Hui. "Meget godt," svarede Chung-Ni, "men det er ikke nok." En anden dag mødte Yen Hui Chung-Ni igen og sagde: "Jeg har gjort fremskridt!" "Hvordan?" "Jeg kan sidde og glemme mig selv," svarede Yen Hui. "Hvad mener, du med det?" sagde Chung-Ni uden at ændre mine. "Jeg har gjort mig fri af min krop," svarede Yen Hui. "Jeg har gjort mig fri af min skarpsindighed. Og ved at blive fri af min krop og mit sind, er jeg blevet ét med det største. Dette er, hvad jeg mener med, at jeg kan sidde og glemme mig selv." "Hvis du er ét med det største, er der ingen mulighed for at tage parti. Hvis du kan give slip på dig selv, kan der ikke være flere hindringer. Måske er du virkelig en vis mand. Jeg håber, at du vil lade mig gå i dit fodspor." Chuang-Tse Tilbage til indhold Morgenfugl har guld i mund Af Søren Lauridsen. Allerede inden Solen står op er de kinesiske parker myldrende af liv og morgenritualer. Kinesere i alle aldre motionerer, snakker og vågner stille uden straks at blive smittet af en af tidens snigende epidemier - storbystress. De gamle mænd, nogle har stadig det blå eller grønne Mao-tøj på, kommer gående med små flettede bambusbure dækket med stofstykker. De er alle på vej mod parken. Her mødes de hver morgen, uanset vejret. Om det er bidende frost, silende regn eller blid sol befolkes parkerne hver morgen af kinesere i alle aldre i et hav af forskellige morgenritualer. Mændene hænger deres bure op på en gren, en krog eller finder et passende sted på jorden. Når Solen rammer buret tages stoffet af, og den smukkeste klare fløjtetrille kommer fra fuglens hals som var det en højtaler, der blev tændt. En symfoni, komponeret af fuglestemmer, starter en ægte morgenkoncert. Mændene går rundt, taler med hinanden og beundre fuglene, hvor nogle end ikke er i bur, men kun tøjret med en snor om det ene ben. Det er som taget ud af eventyret om nattergalen. Lidt væk sidder folk under halvtage og spiller kort under stor moro og en gang tobak. De drikker te af syltetøjsglas. Der er mange forskellige typer kort. Nogle er runde, andre meget lange og nogle ligner vores. Mænd og kvinder spiller sammen. Der er også brætspil. Noget ligner skak, domino, dam eller mølle. Andre spil kendes ikke i vores del af verden. Tilskuerne kommenterer højlydt spillets gang og bliver selv en del af spillet. Andre har trang til at røre sig. Der blver spillet badminton, kastet med frisbee eller en bilventilatorrem. Nogle spiller bordtennis med eller uden bord. Der sættes drager op og leges sanglege. Det altdominerende er dog den energi, der bliver udvist ved dyrkelsen af Wushu, Taijiquan eller moderne dans til båndoptagere. Wushu som egentlig er en ældgammel kampsport, er en del af dagligdagen for kineserne. Kampkunsten er blevet udviklet gennem mange tusinde år, men specielt efter 1949 har staten været med til at holde kunsten ved lige. Mao ønskede at fremme legemskultur og idræt for at opnå en større folkesundhed. Så i dag bruges den tidligere kampkunst til at opbygge fysisk og intellektuel udvikling. Sådan som Wushu er i dag omfatter den et utal af øvelser, der kan udføres med våben som stokke, sværd eller vifter og den kan udøves i grupper, med en partner eller alene, men fremfor alt i alle aldersklasser. Man taler om to skoler, Den indre skole, som indeholder øvelser med vægten lagt på smidiggørende langsomme bevægelser, nærmest som en dans med eller uden musik. Denne form inkluderer den klassiske Taijiquan, der er opbygget med modsatrettede øvelser, ofte imitationer af dyrebevægelser eller fra landbrugsarbejde. Vægten er lagt på åndedræt, afslapning og naturlighed. Den ydre skole er hurtig  og energisk med mange spring, saltormotaler og spark. Men fælles for begge skoler er, at arbejdet mellem sind og krop skal styrke det almene velvære og gøre hverdagen lettere. Ved alle rækværk eller stakitter står folk og strækker ud. De er forbavsende smidige. Gamle mænd og kvinder ove 80 bukker let hovedet ned mellem kæene. Nogle bruger en gren fra et træ til at strække benene opad - dog kun ét ad gangen. Selv om træerne ikke vokser ind i himlen, rører benet øret. Én laver armbøjninger. Da han ser os, som forsøger at huske tilbage til dengang vi var under fem år og også kunne få benet op til øret, laver han en ballanceøvelse på en hånd. Det har vi aldrig kunnet. Nogle af de ældre går rundt med kugler af marmor eller stål. Dem bruger de til at smidiggøre håndens bevægelser. De unge brushaner afreagerer ved en boksebold. Her kan de vise, hvor stærke de er. Desværre er der kun en boksehandske til venstre hånd. De højrehåndede banker bare løs med den bare næve. Børnene bruger hulahop-ringe. Der er også mange, som kun trisser rundt i bløde Mao-sko eller bare sidder og sludrer. En del ældre mænd bevæger sig med uendeligt små skridt. Ind imellem standser de op og udsteder et brøl: ææææjjjaaaahhh, lyder det. Alle kan høre det, og fra den ende af parken kommer tilsvarende brøl. Det er helt naturligt. I kinas parker kan man udfører det, man kan, og det uanset hvad andre måtte tænke. Man kan altid gøre et eller andet for at holde sig i form - og gør man noget, bliver humøret bedre.  Tilbage til indhold Tips 13 rigtige   1 X 2 1. Hvad hedder grundlæggeren af Tai Chi? 1 - Chen Wang Ting X - Chang San Feng 2 - Yang Lu Chan 2. Hvad blev han inspireret af? 1 - En ørn og en ræv X - En bjørn og et menneske 2 - En fugl og en slange 3. Hvor befandt han sig, da han skabte Tai Chi? 1 - Wudang Bjerget X - Honan 2 - Hunan 4. Hvilken Stilart er den ældste? 1 - Chen X - Yang 2 - Wu 5. Hvor stammer Tai Chi fra? 1 - Korea X - Japan 2 - Kina 6. Hvad hedder grundlæggeren af den moderne Tai Chi? 1 - Yang Pan Hou X - Yang Lu Chan 2 - Yang Cheng Fu 7. Hvornår levede han? 1 - 1883-1936 X - 1839-1917 2 - 1898-1943 8. Hvad betyder "Dao"? 1 - Spyd X - Sværd 2 - Kniv 9. Hvad betyder "Jin"? 1 - Åndedræt X - Metal 2 - Energi 10. Hvad er Tui Shou? 1 - Kniv hånd X - Skyhænder 2 - Skubbe hænder 11. Hvem blev kaldt for "The Master of the Five Excellences"? 1 - Yang Lu Chan X - Cheng Man Ching 2 - Tung Ying Chieh 12. I hvilket land er der flest Tai Chi udøvere pr. indbygger? 1 - USA X - Kina 2 - Danmark 13. Hvad betyder "Gongxi Fa Cai" ? 1 - Godt kæmpet X - Godt Nyt År 2 - God Jul Du kan finde svarene her Tilbage til indhold Moralen i kampkunst Af Dr. Yang Jwing-Ming Oversat af Knud Erik Anderen Moral har altid været en obligatorisk disciplin i kinesisk kampkunst. Før man overhovedet giver sig i kast med at lære nogen teknikker, skal man først forstå dette emne. I kinesiske kredse indenfor kampkunst, er det velkendt at en elevs succes ikke afgøres gennem en ydre optræden, ej heller om hvor stærk eller svag denne person er, men nærmere gennem elevens tankegang og moral. Kinesiske kampkunstudøvere har et ordsprog, der siger: "En elev vil bruge tre år på at finde en god lærer og en lærer vil teste eleven i tre år".  En klog elev indser, det er bedre at bruge tre år på at finde en god lærer i stedet for at bruge tiden på en middelmådig. En god lærer vil guide eleven i den rigtige retning og hjælpe med til at opbygge et stærkt fundament for elevens fremtidige træning. En lærer, der ikke er kvalificeret, vil ikke opbygge et stærkt fundament og vil endda lære eleven en masse dårlige vaner. En god lærer vil desuden fremstå som et godt eksempel for eleven ved at vise deres åndelige og moralske standpunkter. En god lærer underviser ikke kun i kampteknikker, de underviser også i livets realiteter. Set fra en læreres synspunkt er det meget svært at finde gode elever. I begyndelse er eleverne for det meste meget energiske og oprigtige og er villige til at acceptere den hårde disciplin og opføre sig ordentligt. Men som tiden går, får man set, hvordan de i virkeligheden er og nogen gange får man lidt af et chock. Det er derfor lærerne i gennemsnit bruger omkring tre år på at teste og holde øje med eleverne, før de beslutter sig for om de kan stole på dem og videregive dem Stilens hemmeligheder. Sådan var det især i gamle dage da kampkunst blev brugt i krig og kampteknikker blev holdt hemmelige. Moralen i kampkunst bliver kaldt for "Wude". Lærere har gennem meget lang tid anset Wude for at være det vigtigste kriterium for at kunne bedømme en elev og de har gjort det til det vigtigste indhold i undervisningen af kinesisk kampkunst. Wude indeholder to aspekter: Moralen i éns handlinger og moralen i éns tankegang. Moralen i éns handlinger indbefatter: Ydmyghed, respekt, retfærdighed, tillid og loyalitet. Moralen i éns tankegang indbefatter: Vilje, udholdenhed, vedholdenhed, tålmodighed og mod. Traditionelt var det kun elever, der gav udtryk for denne moral, der blev undervist. Moralen i éns handlinger er det vigtigste af de to moralaspekter. Årsagen til dette er meget enkel. Moralen i éns handlinger vedkommer elevens forhold til mesteren og klassekammeraterne, andre kampkunstudøvere og befolkningen i det hele taget. Personer, der ikke har moral i deres handlinger er ikke værd at undervise, fordi man ikke kan stole på dem eller vise dem respekt. Desuden kunne de uden denne form for moral gå hen og misbruge Stilen og bruge den til at skade uskyldige mennesker. Derfor vil mestre holde øje med deres elever gennem lang tid, indtil de er helt sikre på, at eleverne lever op til deres moralske begreber. Moralen i éns tankegang bruges til at opnå det sidste i éns træning. Kineserne tror på, at mennesket har tå sind, et "føelsesmæssigt sind" (Xin) og et "intelektuelt sind" (Yi). Når en person fejler noget skyldes det normalt, at det føelsesmæssige sind har domineret deres tankegang. Elementerne i moralen i éns tankegang er nøglen til éns træning og den viser eleverne filosofien i en hvilken som helst kampmæssig træning. Dr. Yang har beskæftiget sig med kinesisk kungfu siden 1961 og har mere end 30 års undervisningserfaring. Dr. Yang har udgivet mere end 25 bøger og 28 videobånd om Kampkunst og Qigong. For øjeblikket er han formand for Yang's Oriental Arts Association, Boston, MA., USA. Denne artikel er taget og oversat med tilladelse fra artikeln "Martial Morality", af Dr. Yang Jwing-Ming, YMAA News Issue # 11 copyright YMAA 2003. www.YMAA.com With permission, this content is a direct translation of "Martial Morality", by Dr. Yang Jwing-Ming, YMAA News Issue # 11 copyright YMAA 2003. www.YMAA.com  Tilbage til indhold Hvorfor det er bedst at træne om morgenen! Af Knud Erik Andersen. Hvorfor skal Tai Chi helst trænes om morgenen? For at give et svar på dette spørgsmål, bliver man nød til at se lidt på, hvad teorien bag den kinesiske medicin siger om kroppens funktion. Ifølge teorien om den kinesiske medicin, opretholdes kroppens korrekte mekanisme af en elementær, vital kraft, der findes i den, som hedder Yin og Yang, som inddeler kroppens funktion i 2 x 12 timer i løbet af et døgn og de skifter mellem hinanden på en regulær og gradvis måde. Kraften i Yin påbegynder ved solnedgang og opnår sit højeste i sin cyklus ved midnat og har sit minimum ved solopgang. Derefter overtager Yang cyklusen, som opnår sit højeste ved middagstid og har sit minimum ved solnedgang. Herefter overtager Yin cyklusen igen på denne måde er der en vekselvirkning mellem de to cykluser. Ifølge teorien om den kinesiske medicin cirkulere Yin og Yang hver 25 gange gennem kroppen i løbet af deres 12 timers lange cyklus. Ifølge denne teori er følgende punkter helt klart: 1. Det er om morgenen, at Yin svinder væk og Yang påbegynder sin cyklus; 2. Det er om morgenen alt på Kloden kommer til live påny og det er det tidspunkt, hvor naturen tilbyder en overflod af alt godt for helbredet, som kroppen kan udnytte frit. Resultatet bliver, at Yang vil blive styrket, for at gøre den mere modstandsdygtig overfor en ydre påvirkning. Denne cirkuleringen bringer Yang ud i alle kroge af kroppen for at beskytte den, derfor bliver Yang kaldt for defensiv energi; 3. Porerne til svedkirtlerne er åbne om morgenen. Udøvelse af f.eks. Tai Chi om morgenen fjerner nemt affaldsstofferne, som har ophobet sig i løbet af natten. Afskaffelsen af disse mulige årsager til sygdomme, forøges kroppens modstandskraft betragteligt. Modsat hvis man træner ved middagstid eller endnu værre om aftenen, svækkes kroppen, da naturen på disse tidspunkter har meget lidt at tilbyde kroppen og ved udøvelsen af disse øvelser, må man tære på den enrgi der er lagret i kroppen. Man skal huske på, at fra solnedgang til mørkets frembrud, er Yin inde i en aftagende fase og det behøver fuldstændig ophør af fysisk aktivitet. Derfor er det mod principperne i Yin, at udøve en hvilken som helst form for fysisk aktivitet - også kampmæssig. I litteraturen om kinesisk medicin siges det: "Fysisk aktivitet skal reduceres til et minimum om aftenen og undgåes så vidt muligt; kroppen bør heller ikke udsættes for tåge eller dug..." Derfor bør kun øvelser, som Tai Chi og Qigong, der foregår i et stille og roligt tempo, tillades. Det kan konkluderes ud fra dette, at al fysisk udfoldelse om morgenen er bedst, ikke kun set udfra den kinesiske medicins synspunkt, men det stemmer også overens med naturlovene. Helbredet styrkes, livet forlænges og man formår at ophobe så meget vital energi i kroppen til bekæmpelse af sygdomme. Fodnote: I kinesisk medicin kaldes Yin også for den positive energi (på kinesisk: Ying Qi) og Yang kaldes for negativ energi (på kinesisk: Wei Qi). De kommer fra det man spiser og drikker. De cirkulerer uafbrudt i og udenfor arterierne og venerne. Yin Qi strømmer gennem arterierne og venerne og Wei Qi på ydersiden af dem. De når hver en lille del af kroppen, hvor de giver næring til kroppen og beskytter den.    Tilbage til indhold Én glæde jager hundrede sorger væk.